Markant flere arbejder efter pensionsalderen – også i handlen
Langt størstedelen af de erhvervsaktive danskere stopper med at arbejde, når de er tæt på pensionsalderen.
En opgørelse i år fra F&P, der er brancheorganisation for forsikring- og pensionsbranchen, viser, at kvinder typisk trækker sig tilbage 1,3 år før mænd i en alder af 66,1.
Men flere og flere danskere vælger at fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen – typisk på nedsat tid.
I 2019 var der 65.110 lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der havde passeret 67. Fire år efter - i november 2023 - var tallet steget til 84.538 lønmodtagere.
Det viser beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik, der endnu ikke har tal for 2024.
Udviklingen svarer til en stigning på hele 30 pct.
Indenfor handel ses en stigning 20 pct. Her arbejdede 11.233 personer fra 67 år og opefter i slutningen af 2023.
Med til det billede hører, at stigningen i beskæftigelsen har været 6,4 pct. på landsplan over den målte fireårige periode, hvilket er noget højere end på handelsområdet.
Flere årsager til stigningen
En arbejdsmarkedsforsker peger på flere årsager til den markante fremgang på få år.
- I forhold til stigningen i andelen af ældre, der arbejder efter de 67, er forklaringen også konjunkturpræget. Udover stigning i pensionsalder, er der mere mangel på arbejdskraft end for fire år siden, og det har i sig selv også betydning for stigningen i beskæftigede. Jeg kender ikke nogen studier, der har kigget isoleret på effekten af seniorpræmieordning, men vi ved generelt fra pensionsforskning, at økonomiske incitamenter uden tvivl også påvirker seniorernes tilbagetrækningsadfærd, så den har – sammen med andre faktorer som nævnt ovenfor – også tilskyndet til at arbejde længere, siger lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, Jeevitha Yogachandiran Qvist, der blandt andet forsker i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
I Dansk Erhverv glæder Sofie Findling Andersen, underdirektør for erhvervspolitik og analyse, sig over udviklingen.
- Det er en enorm positiv udvikling, at vi ser flere og flere seniorer, der både vil og kan fortsætte med at arbejde. Det skyldtes delvist, at pensionsalderen er steget men i lige så høj grad, at tilskyndelsen til at blive på arbejdsmarkedet har været et politisk fokus. Det vil vi gerne kvittere for. Helt konkret i form af, at man har fjernet modregning i ydelser, hvis man bliver på arbejdsmarkedet, siger hun.
Økonomiske gulerødder
I 2019 blev den skattefri seniorpræmieordning indført med et bredt politisk flertal under daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Kun SF og Enhedslisten var imod.
Ordningen skulle belønne personer født 1. januar 1954 eller senere med et skattefrit beløb på 30.000 kr., hvis de arbejdede mindst 1560 timer det første år efter pensionsalderen. Det svarer til 30 timer om ugen.
Siden er der også indført en præmie i år to efter folkepensionsalderen.
I 2025 udgør de skattefri beløb henholdsvis 48.555 kr. det første år og 28.902 kr. det andet år.
I 2023 havde lidt over 15.000 personer modtaget seniorpræmie for at arbejde et år efter folkepensionsalderen, mens knap 7.000 personer havde modtaget præmien i to år.
Kritikere af ordningen, Enhedslisten og SF, har peget på, at langt størstedelen af modtagerne – ni ud af ti - ville fortsætte i job efter pensionsalderen, seniorpræmieordning eller ej.
Begge partier mener derfor, seniorpræmien primært er en skattelettelse til de personer, der benytter sig af ordningen.
I 2023 besluttede et bredt politisk flertal at ændre modregningsreglerne for folkepensionister, så de kan beholde deres folkepension og pensionstillæg, selv om de har en lønindtægt. Det forventes at komme omkring 50.000 pensionister til gode i 2025.
- Folketinget har lavet to overordnede ting. Dels nogle økonomiske tilskyndelser for at blive på arbejdsmarkedet, og dels har man fjernet nogle økonomiske benspænd i forhold til at blive på arbejdsmarkedet. Det, der har haft størst effekt er, at man har fjernet nogle snubletråde, siger Thomas Holberg, er politisk konsulent på arbejdsmarkedsområdet i Ældre Sagen.
I Dansk Erhverv ser man gerne endnu flere incitamentsordninger, der øger lysten til fortsat at arbejde på den anden side af pensionsalderen.
- Vi er enorm positiv overfor de politiske tiltag, der allerede er blevet gjort, blandt andet fjernelsen af modregning i pension. I Dansk Erhverv kvitterer vi for indførslen af seniorpræmieordningen. Vi ser gerne mere af den type gulerod, altså incitamentsordninger, ligesom vi foreslår at sanere i nogle af de mange tilbagetrækningsordninger, der er herhjemme, siger Sofie Findling Andersen.
Stor mangel på arbejdskraft
Trods en tårnhøj beskæftigelse på over 3 mio. mangler mange brancher i øjeblikket arbejdskraft. Manglen bliver kun større i årene frem.
Som følge af den demografiske udvikling forventer Dansk Erhverv, at der vil mangle ca. 130.000 personer på arbejdsmarkedet i 2033.
Derfor fremlagte Dansk Erhverv sidste år en 2030-plan, der indeholder en række initiativer, som vil øge beskæftigelsen med over 50.000 personer og anviser potentialer for yderligere omkring 66.000 i øget arbejdsudbud frem mod 2030.
F.eks. foreslår erhvervsorganisationen, at selskabsskatten sænkes fra 22 til 19 procent, at afgifterne på grænsefølsomme varer lettes og at indtægtsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft sænkes til 375.000 kr.
- Et væsentligt element i planen er, at vi sørger for, at færre trækker sig tilbage før, de når pensionsalderen. Vi kan og skal ikke betale for, at raske mennesker trækker sig tilbage før tid. Selvom antal lønmodtagere over 60 år er steget betydeligt de senere år, er potentialet for at fastholde flere frem til pensionsalderen fortsat stort. Derfor er den klare opfordring fra Dansk Erhverv, at antallet af tilbagetrækningsordninger reduceres hvilket, ifølge vores beregninger, har et potentiale for at øge arbejdsudbuddet med 27.000 personer i 2030. Det vil i øvrigt give et BNP-løft på knap 22 mia. kr., sagde Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, ved fremlæggelsen af planen ’Dansk Handlekraft 2030’.
Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.